Vi bruger Cookies!     

         
 X     
hobbysiden



 

 

 

 


Mit navn er Lisbeth Larsen. Jeg er født i 1946 og uddannet ergoterapeut. jeg er gift med Jens, og sammen har vi 3 voksne drenge. Vi bor i et hus på 200 kvm., som vi selv har bygget og har en have på 2000 kvm., så vi keder os aldrig.

Jeg er født og opvokset i Hillerød, hvor jeg er nummer 2 ud af en søskendeflok på 3. Min far var bogtrykker, og min mor var hjemmegående husmor. Tiderne var, som de nu var, dengang lige efter krigen med rationeringsmærker, dårligt opvarmede boliger og konstante lommesmerter.

Vi boede i et stort hus, hvor min farmor "vogtede" på 1. sal. Jeg husker endnu en episode, hvor min farmor velvilligt viste en veninde rundt i min mor og fars hjem. Mens jeg stod gemt bag døren, åbnede hun min mors ovn, hvor hun harmfuldt kommenterede: " at der kan du selv se, hvor hun frådser med margarinen"! Min mor gemte altid de skrabede margarinepapirer i en bakke for at kunne smøre kageforme osv. Den dag i dag, når jeg skal smøre en form, tager jeg med stor fryd en ordentlig klat margarine, mens jeg tænker: "Jeg håber du kan se mig din gamle hejre"!

 

 

Jeg var et lille svageligt barn. Altid med snot i hele hovedet og konstant patient hos ørelægen, hvor jeg blev suget og punkteret for bi- og kæbe-hulebetændelse. En konstant irritation for min far, der havde ønsket sig en rigtig stærk og dejlig dreng, men i bytte fik et tudende pigebarn, der tilmed havde den frækhed, altid at være syg.

Jeg erindre min barndom som værende øretævernes holdeplads, og hvor kæft, trit og retning var dagsordenen. Jeg erindre ligeledes min barndom som værende fyldt med iskolde dyner, våde vanter og sokker og en syg farmor som forlangte, at børn skulle ses men ikke høres.


Jeg husker, hvordan min far tyranniserede hele familien med sit humor. Hvordan vi alle skulle rette ind, og gjorde vi ikke det, så var der øretæver i luften

Jeg husker mange pinlige episoder, hvor min fars humor gjorde det svært at være et barn. F.eks. engang, vi skulle til stranden.

Som sædvanligt, var hans opgave at køre bilen, mens min mors opgaver var at få ungerne gjort klar, at sørge for madkurven var fyldt med lækkerier, pakke alt det der var at huske på, når man var 5, der skulle på skovtur. Det var også hendes opgave at pakke tingene ud, dække op og sørge for serveringen. Vel at mærke på den fine sommerdug. Fatal brøler! Kaffen var glemt, og efter min fars store hysterisk anfald, blev vi unger gennet ind i bilen, mens min mor stortudende kunne pakke det hele sammen, hvorefter den strandtur var slut.

Jeg husker et andet eksempel på min fars umådeholdende raseri.

En planlagt teltferie til Jylland.

En ferie, hvor den friske vind over Vesterhavet gjorde det umuligt at slå det lille telt op. Min mors forsøg på at hidse den rasende mand ned! En ferie, der endte med at vi kørte hjem næste dags morgen.
Når dette er sagt, kommer der også minder frem om varme stegte æbler på kakkelovnen, duften af julebag og appelsinerne, som min far købte hvert år til jul og lod trille ud på gulvet i det iskolde hus.
Jeg husker og kan næsten dufte de søde varme sommerdag, med friske jordbær. Lugten fra den svedige fyrbøder på lokomotivet, hvor det var lykkedes mig at fedte mig ind og stolt befinde mig i fyrhuset. Lyden fra jernbanesvellerne, når vi under vores leg skulle sikre os, om der var et tog på vej. Min skolegang var en pestilens. Jeg var altid syg. Snottet med konstant bihulebetændelse. Det var svært at følge med i klassen, og jeg følte mig fremmed, når jeg endelig dukkede op. Jeg var lykkelig, da jeg blev 14 år, for det betød, at jeg kunne gå ud af skolen. Til stor ærgrelse for min far, der dog måtte bøje sig, idet jeg stædigt holdt på min ret til at gå ud.

 

 

Jeg kom ud af skolen og ”1 år i huset,” som det hed dengang. En slags forening, der var stiftet med det formål, at unge Quinder skulle lære de husmoderlige skikke, ved at være i huset, hvor fruen så kunne instruere og vejlede den unge til at blive en god husmoder.

Problemet var så bare lige, at den ”frue”, jeg kom hos havde 2 børn og 1 prinsesse i maven i mere end en forstand.

Hun mente det var ok, at en 14-årige selvstændigt varetog alle de huslige pligter, passede børnene og vartede husets mange gæster op.

Hun fik endog den geniale ide, at morgenkvalmen garanteret ville få det bedre, hvis jeg serverede morgenmaden på sengen, efter at hun havde ringet med en lille klokke.

Efter nogle lange og svære måneder der, blev situationen så grotesk, at jeg efter en friweekend (1 om måneden) nægtede at tage tilbage til pladsen. Med min mors hjælp kom jeg ud af den kontrakt, der var indgået

 

 
Mads Langer - Elephant on MUZU.TV.

 

Design og layout

(C) Ergoterapeuten 2013

Al min grafik er hjemmelavet og (C) mig 


 

 

 

Opdateret 04/02/2017

Besøg  
228255